Solgt

Perikumvej 1, 01. th, 9000 Aalborg


LÆKKER LEJLIGHED NYRENOVERET I 2017 MED TO ALTANER OG FLOT UDSIGT!
 
OMRÅDET:
Imellem de grønne arealer ved Østerådalen og Søndre Kirkegård, som en sidevej til Kornblomstvej, ligger Perikumvej. Et område med store grønne fælles arealer og et godt sammenhold. Der er ikke langt til indkøb og et par minutters kørsel væk fra motorvejen, gør det nemt at komme på farten. Her findes gode busforbindelse til både City Syd og Aalborg Centrum, og både skole og institutioner er ikke langt herfra. Et godt område for både den unge børnefamilie og den ældre beboer. 

HJEMMET:
Nyrenoveret i 2017 med nyt køkken og bad. Nye gulve og endda på altanen er der langt flot træterrasse, så det er lækkert at træde ud på i bare fødder. Lejligheden er rigtig godt indrettet. Man træder ind i den store entré med åben forbindelse til køkken med spiseplads og med adgang til hjemmets to værelser. Køkkenet er i flotte lyse materialer og har gode kvalitets hårde hvidevarer. De to værelser er i gode størrelser og passer godt til børneværelse, soveværelse eller kontor. Til venstre for entréen ligger den dejlige stue med store vinduer og et flot lysindfald. Fra stuen er der udgang til dejlig stor altan med kig til de grønne arealer. Fra stuen er der også adgang til spisestue med udgang til altan. Her er det også muligt at lave et ekstra værelse, hvis man har brug for dette. I to af de tre værelser er der indbygget skabsplads. Badeværelset er i en god størrelse med vaskemaskine og bruseniche samt gulvvarme. En rigtig flot lejlighed med en god indretning, mange muligheder og to lækre altaner.

OM HJEMMET KAN VI FREMHÆVE:
- Nyrenoveret i 2017
- Stor stue med udgang til altan
- Flot køkken i lyse materialer
- To altaner med god udsigt
- Masser af parkeringspladser
- Dejlige grønne arealer

En rigtig god lejlighed med to altaner og en god stemning. Vi glæder os til at fremvise dette skønne hjem. Ring til os på tlf. 72170004. 

Sagsfakta

Type:Lejlighed
Areal:96 m2
Opførelsesår:1967
Værelser:4
Energimærke:C
Sagsnr.:DM615